Speditørelev til DHL Freight, Brøndby
Har du lyst til at starte en spændende karriere inden for spedition og logistik? Trives du med udfordringer og medansvar for egen læring og udvikling?
Så er det dig, vi søger!
Til DHL Freight Danmark søger vi en initiativrig og ansvarsbevidst speditørelev til vores afdeling i Brøndby. Vi tilbyder en spændende uddannelse med løbende opstart, hvor du får mulighed for at lære af erfarne kolleger og udvikle dine kompetencer inden for spedition og logistik.
Du bliver en del af vores Dispatching team, som varetager disponering af lastbiler for de nordiske trafikker. Som elev vil du få indblik i mange forskellige aspekter af spedition og logistik, og du vil arbejde tæt sammen med kolleger i hele landet. Vores team er præget af målorienterede beslutninger og godt købmandskab, og vi ved, at vi kun kan lykkes ved at tage et fælles ansvar og løfte i flok.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag med mange forskelligartede opgaver. Opgaverne løses bedst ved at bevare overblikket og sikre, at vi altid eksekverer inden for fastsatte rammer og KPI’er. Vi følger op ved regelmæssige performance-dialoger og bygger samarbejdet på gensidig respekt og et klart fokus på resultatet. Derved bliver det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde.
Kort sagt, i DHL Freight møder du passionerede medarbejdere, som har fokus på det gode købmandskab og yder en excellent kundeservice.
Som speditørelev i DHL Freight vil du blandt andet beskæftige dig med:
- Kontakt til kunder, vognmænd og chauffører
- Disponering af biler, herunder køb og salg af transporter
- Optimering af biler og trailere, herunder omkostningsstyring
- Registrering af bookinger samt fakturering af leverandører
- Behandling af pris- og leveringsforespørgsler fra vores kunder
- Driftsopgaver, herunder opfølgning på økonomi og relevante KPI’er
I DHL Freight søger vi elever, som udlever nedenstående værdier:
- Samarbejde - Jeg bidrager til fællesskabet samt resultatet og tager selvstændigt ansvar for mine handlinger
- Udvikling - Jeg har lyst til at lære mange forskellige opgaver og til at udvikle mig
- Dedikeret - Jeg er mødestabil, udadvendt og har en positiv tilgang til min omverden
- Ansvar - Jeg tager ansvar for egen udvikling
For at få succes som speditørelev kræver det, at du er omstillingsparat, viljefast og struktureret. Dertil er det vigtigt, at du formår at bevare overblikket og prioritere i en tempofyldt og dynamisk hverdag, hvor der er mange bolde i luften.
Vi lægger vægt på at give dig den bedst mulige uddannelse, en bred erfaring samt et stærkt netværk. Alle vores elever får en bred indsigt i vores virksomhed, jobbet som speditør samt logistikken inden for landevejstransport i Norden.
Dit udgangspunkt for at blive elev i DHL Freight er, at:
- Du har bestået HHX eller
- Du har bestået STX / HTX suppleret med den adgangsgivende 5 ugers EUS
- Du er lærevillig og indstillet på en uddannelse, hvor vi stiller gensidige krav
- Du er ambitiøs samt ansvarsfuld og trives i et arbejdsmiljø med højt tempo
Arbejdssted: DHL Freight, Banemarksvej 48, 2605 Brøndby
Arbejdstid: kl. 08.00 - 16.00
Hvis du har behov for yderligere information eller har spørgsmål vedr. DHL Freight som arbejdsplads, kan du kontakte HR på mail: dk.freight.hr@dhl.com.
Vi behandler ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt via linket på denne side.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Vi informerer om, at vi i rekrutteringsprocessen kan forespørge på straffeattest og CFSP-listen, udarbejde person-profil samt søge på diverse SoMe kanaler. Det er vigtigt for os, at beskytte dine personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger og dit CV, og sikre, at dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi opbevarer dine data, indtil du trækker din ansøgning tilbage, og du kan til enhver tid slette dine data i vores rekrutteringssystem. Rollen som databeskyttelsesansvarlig påhviler flere enkeltpersoner i virksomhederne i Deutsche Post DHL Group. De kan kontaktes på følgende e-mailadresse: Datenschutz-Bewerbung@dpdhl.com.
Erhalte maßgeschneiderte Job-Empfehlungen basierend auf deinen Interessen.

Profil-Empfehlungen
Ähnliche Jobs
Arbeitssuchende sahen auch